Historie: Rosalie Mariane Augusta Birgitte Petersen (1835-1924)

1835-1924, børnehjemsforstander.

*12.6.1835 i Assens, †1.3.1924 i Kbh.

Forældre: toldinspektør Michael Christian P. (1801-71) og Henrietta Augusta Philipsen (1808-41).

 

Rosalie Petersen var født i Assens, men opholdt sig fra hun var et år hos sine morforældre, Birgitte og Jacob Philipsen, i en stor købmandsgård i Pilestræde, hvor hendes fætter Frederik P. i 1848 også blev en del af husstanden. Morfaderen døde i 1852, og mormoderen flyttede med børnene til Krystalgade 22.

 

I 1870 begyndte Rosalie Petersen at tage et arbejde op for de såkaldte hjemløse børn, dvs. forældreløse eller børn i familier, der levede under kummerlige forhold. Hun lejede et værelse i Fiolstræde 3, indrettede det til et hjem for fire ulykkeligt stillede børn og ansatte en kvinde til at passe dem. I de følgende år flyttede hjemmet flere gange til stadig større lejligheder, efterhånden som der kom flere børn til. Først efter mormoderens død i 1873 boede RP selv sammen med børnene, hun nedsatte nu en bestyrelse for hjemmet og påtænkte at skaffe midler til at opføre et selvstændigt børnehjem. Hendes veninde siden slutningen af 1850’erne, Karen Holm, ejede en villa i Ryesgade, og hun skænkede nu nabogrunden til børnehjemmet.

I 1877 åbnedes Børnehjemmet af 1870 med plads til 32 børn i alderen et til syv år og med RP selv som forstanderinde. Af praktiske grunde var det ikke muligt at optage spædbørn på hjemmet. Men netop spædbørn af fattige ugifte mødre fik den dårligste pleje i de private plejefamilier, og RP ønskede derfor også at lade spædbørn få ophold på hjemmet sammen med deres mødre. Hvis disse ugifte kunne få mulighed for at amme deres børn, mente RP, at de ville blive så knyttet til dem, at de ikke længere ville sætte dem i pleje. Holm skænkede endnu et stykke af sin grund, og i 1881 begyndte RP en pengeindsamling til opførelse af hjemmet for spæde børn, 1888 blev grundstenen nedlagt, og 1890 blev hjemmet indviet i Helgesensgade 2.

Hjemmet var beregnet på at optage 36 børn og 18 mødre, således at hver kvinde ammede både sit eget og en anden kvindes spædbarn. Alt var indrettet efter de nyeste erfaringer på hygiejnens område, og hver kvinde havde sit eget værelse, hvor hun boede med de to børn. Det var en ufravigelig regel, at kun førstegangsfødende ugifte kvinder kunne optages. En kvindes første “fald” var således undskyldeligt, men usædelig livsførelse ønskede hjemmet ikke at opmuntre til. Fra 1907 optog Børnehjemmet af 1870 kun spædbørn.

Rosalie Petersen var da 72 år og trak sig tilbage som forstanderinde, men var indtil sin død medlem af hjemmets bestyrelse. 1915 overtog Chr. X protektoratet for hjemmet, der i 1960 omdannedes til en kommunal vuggestue. Det første private børnehjem i Kbh. blev oprettet af ◊•Josephine Schneider i 1874, tre år før RPs, men RP var en foregangskvinde, når det gjaldt mødrehjem; den første, som havde øje for, at en ugift moder, der fik mulighed for at være sammen med sit spæde barn, ikke ville bortadoptere det. Hun modtog Fortjenstmedaljen i guld 1905. I 1979 oprettede børnehjemmets repræsentantskab en fond i RPs navn til støtte for børneforsorgen.

 

Holger Petersen: Min Slægtebog, 1918. Carl Christensen-Ordrup: Danske Børnehjem i Billeder og Tekst, 1900. Jan William Rasmussen: Børnehjemmet af 1870, 1970.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Karin Lützen

 

Kilde: KVINFO – ”Dansk kvindebiografisk leksikon”

Link: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1742/origin/170/

Børnehjem:

 

Hjem for forældreløse og forsømte børn

I Loven om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og Unge fra 1905 gøres det klart, at børn, der ikke var ”sædeligt fordærvede eller af en særlig vanskelig Karakter” burde anbringes hos en familie, eller, hvis ikke det var muligt, på et børnehjem. Anbringelsen af et barn på børnehjem skete altså ikke, fordi det var kommet i konflikt med samfundets gældende normer og regler, men fordi forældrene af en eller anden grund ikke kunne tage sig af det, eller forholdene i hjemmet var sådan, at myndighederne valgte at fjerne barnet. 

 

Børnehjem og skolehjem

De ældste børnehjem var i reglen præget af filantropi og helt private institutioner. Mange af dem blev oprettede i årene mellem 1830 og 1920. I samme periode blev der også oprettet forskellige institutioner særligt beregnet på "problembørn", fx det kendte "Flakkebjerg ungdomshjem", hvor mange vanskelige københavnerdrenge blev sendt hen omkring år 1900. Mange af de små beboere på de egentlige børnehjem var børn født uden for ægteskab, som ventede på adoptivforældre.

"Børnehjemmet af 1870 i Ryesgade (Historie fortalt fra 1895)

Børnehjemmet af 1870, som i år fejrer sit 25 års jubilæum, var det første virkelige børnehjem i Danmark. Det var den nuværende forstanderinde, Frøken Rosalie Petersen, der i 1870 fik samlet så mange penge sammen, at grunden kunne lægges til den velsignelsesrige virksomhed, der skulle komme til at udfylde hendes liv.  Det var dog først i 1877, at det lykkedes at få foden under eget bord i eget hus i Ryesgade. Omtrent seks hundrede børn har dette børnehjem i de svundne 25 år frelst fra social elendighed. Huset med de glade Ansigter – således kaldte en forfatter en gang huset. Men huset trænger atter til en udvidelse. Forhåbentlig vil det lykkes for Frk. Petersen at skaffe nok midler til dette.

 

Historier af Uwe Brodersen P"

 

Landsarkivetkbh

Link: http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/txt/kilder/boernehjem.htm

 

Du kan læse mere i nedenstående jubilæumsskrift:

Download: 100 års jubilæumskrift for Børnehjemmet af 1870 (1870-1970) (pdf - 1,4 MB)

 

Tak til Rosalie Petersens Fond v/ Advokat Henrik Valdorf-Hansen for økonomisk støtte til udsmykning af arkivbilleder og digital arkivering af de gamle fotos.