Nyt fra Rosalie - Vores leder af institutionskøkkenet gennem 38 år, Jette Hansen, stopper d. 8. juli 2022

Fredag d. 24. juni 2022

Billede fra Jette Hansens start i 1980'erne

Jette Hansen har på sin helt egen måde været den uundværlige styrmand af vores køkken, der i dag betjener 160 børn og 38 voksne. Dette job har hun bestridt uden en eneste sygedag. Noget, der bare fortæller om hendes stærke fysik, loyale indstilling og gåpåmod for arbejdsopgaverne. Et arbejde, der kræver at man møder tidligt hver dag og ikke mister overblikket på tidspunkter, hvor der er spidsbelastninger i køkkenet.

 

Som en fast del af personalet og en grundpille i Rosalie – er hun en yderst vellidt medarbejder blandt alle kollegaer og faggrupper.

 

Det er med vemod, at vi nu må sige farvel til Jette. Børnene vil komme til at savne hendes mad og opskrifter.

 

Alligevel ønsker vi hende al mulig lykke med hendes otium.

 

 

Hilsen, personalet og bestyrelsen i Rosalie

 

Billede: Jette Hansen som forholdsvis nyansat i firserne

 

Lokalavisen Østerbro Liv d. 16.06.2022 - skrevet af journalist Thomas Frederiksen - bringer  her en fyldig artikel om Jette Hansens virke.

Download: Artikel fra lokalavisen om Jette (pdf - 397 kb)