Nyt fra Rosalie - Information om sampasning i sommerferien 2019

Torsdag d. 17. januar 2019

Kære Forældre


Først og fremmest et rigtigt Godt Nytår og så et velkommen til nye forældre, der har fået børn ind her i Rosalie. Vi håber at året vil bringe mange gode oplevelser her i huset.
Før jul blev I orienteret om København Kommunes information og planer om feriepasning for sommeren 2019. Det går kort fortalt ud på at samle børn på færre matrikler i de uger af ferieperioderne, hvor der er færrest børn i institutionerne. Vi bad samtidig om tilbagemeldinger fra jer forældre om behovet for feriepasning. Ved den lejlighed fik vi i alt 10 tilbagemeldinger.

 

To vigtige meddelelser:
1. På bestyrelsesmødet i netværket onsdag d. 16.01.2019 blev det besluttet at feriepasning/lukning er i ugerne: 28, 29 og 30. Det betyder at der vil blive sampasning.
2. Det er derfor VIGTIGT, at I nu melder tilbage med en endelig tilmelding til pasning af jeres barn/børn i ovennævnte sommeruger.

Der er delt feriesedler ud til alle stuer, som I bedes udfylde og returnere til stuerne inden den 15. februar 2019. Har I ikke afleveret nogen seddel om sampasning i ugerne 28, 29 og 30, kan I ikke få passet børn i disse uger.
Vi planlægger også personalets ferie og allerede 01.03.2019 vil personalet få at vide, hvem der kan holde ferie i ovennævnte uger.
I vil løbende få mere information, når der dukker noget op!

 

Hilsen
Tove Nielsen, leder