Nyt fra Rosalie - AULA erstatter KBHBarn/ Kbhforældre

Tirsdag d. 23. februar 2021

Kære forældre i Rosalie

 

Den 29. april 2021 har Københavns kommune besluttet at alle kommunale daginstitutioner tilsluttes kommunikationsplatformen AULA, og dermed ophøre med at bruge det hidtidige system - KBHBarn/ Kbhforældre. AULA benyttes allerede i dag af skolerne, SFO og dagtilbud i alle landets øvrige kommuner og nu også København.

 

De selvejende institutioner kunne selv vælge om de vil være med eller at finde et andet system, men bestyrelsen og ldelsen i Rosalie har valgt af indlysende grunde at tilslutte sig AULA platformen – ligesom de andre selvejende institutioner på Østerbro, da vi ikke kunne se andre muligheder end at være med i ordningen.

 

Det er allerede planen, at en række medarbejdere skal fungere som superbrugere af AULA, for at understøtte andre i brugen af systemet

 

Hvad er AULA
Aula er den fælles kommunikationsplatform for medarbejdere, forældre, elever og børn på landets folkeskoler og i dagtilbud.
Aula er således et redskab, som gerne skal gøre det nemt og overskueligt at tage del i dit barns hverdag og udvikling.
Målet med Aula er at skabe rum for bedre kommunikation mellem institution og hjem

 

HUSK, at downloade billeder fra KBHforældre/ Kbhbarn af jeres børn inden 29. april 2021

Før der nu lukkes ned for den nuværende platform KBHForældre/Kbhbarn – vil vi gerne opfordre jer forældre, at downloade de billeder af jeres barn fra den enkelte stue, der ligger på KBHforældre. Billederne bliver nemlig ikke overført til det nye system AULA, når det er implanteret hos os i Rosalie.

Så husk at gøre dette – inden 29. april 2021.

 

Sluttelig håber vi på det bedste med at få det hele til at fungere og at implantering af AULA vil foregå så smidigt, som overhovedet muligt her i Rosalie.

 

Hilsen
Bestyrelsen og ledelsen i Rosalie